Det var det helt rigtige at spise ramen den dag i sidste uge, hvor der pludselig kom slud ned i hovedet på os, mens min mor og jeg travede rundt i København. Vi gik ind på Papa Ramen lige ved Palads og fik stillet vores nudellyst.
Jeg har helt klart arvet min pasta/nudel obsession fra hende. Hun fortæller, hvordan hun havde de vildeste spaghetti cravings, mens hun ventede mig. Så alvorlige at der blev spiste spaghetti direkte fra gryden.
Det er et lille sted med spartansk indretning og et til tider nasty støjniveau. Men det er også bare et sted, man hurtigt popper ind og ud af – det er ikke her man sidder hele aften, men tvært i mod et fast food sted.
Vi valgte begge hønsesuppe med wontons og æg. Det var så dejligt, varmende og trøstende og nudlerne var silky og slippery, lige som de skal være. Vi kværnede spicy sesamfrø over (fra den japanske kværn til formålet, som vi begge var så vilde med, at min mor nu har bestilt en til hver af os fra Amazon). Der er flere suppevarianter at vælge imellem, med både hønse-, okse og grøntsagssuppe og forskelligt fyld. Vi drak parfumeret jasminte til og var mætte og glade bagefter (men ikke mere end at min mor midt i en grådig mundfuld nudler sagde, “Nu skal vi huske at gemme plads til pie”).
Dejligt sted som jeg glæder mig til at komme tilbage til.
The post Trøstende, lækker ramen hos Papa Ramen appeared first on .